Quiche Lorraine
(Almost as good as the first Quiche Lorraine on the first trip to Paris?)
1 stor tærteform, foret med mørdej (skal ikke forbages)
Ca. 150 g bacon i tern
5 små eller 4 store æg
3 dl (ialt) af en eller flere af følgende: mælk/fløde 13/piskefløde/crème fraiche
150 g (eller efter smag) revet ost (cheddar, emmenthaler el.lign.)
1 hakket løg
Salt (men husk, at der er salt i både bacon og ost)
Peber, gerne hvid
Derudover kan, alt efter smag og hvad man har, tilsættes en, flere eller alle af følgende:
Revet muskat
1-2 fed hvidløg – finthakket
1 knivspids cayennepeber
1 tsk sennepspulver
Bacon ristes ved middelvarme så det meste af fedtet smeltes af. Ternene fordeles i tærteformen sammen med hakket løg og revet ost.
Æggene (hånd-)piskes sammen og resten af ingredienserne blandes i, hvorefter massen forsigtigt fordeles i tærteformen.
Bages ved 200 grader i 40-45 minutter.