Fresh-smelling laundry minus conventional fabric softener

Share Button

Most fabric softeners contain toxic chemicals and are bad for you and for the environment. For example, phthalates are added with the only purpose of providing scent.

Furthermore, they clog up your washing machine and render for example towels and tea towels ineffective. In short, they are bad for you, for your washing machine and for the environment.

Instead, fill up the container with white vinegar. It will soften your laundry and help keeping your washing machine clean inside.

It will not make your laundry smell of vinegar, but if you want to add a scent, add up to five drops of essential oil to the vinegar. If you are not (yet) into essential oils, lavender is a good one to start with, but it could also be bergamot, patchouli, geranium or whichever oil you like.

Here is a slightly more ‘cumbersome’ recipe for home-made fabric

Ingredients:

  • 10g baking soda
  • 150-200 ml hot water
  • 800 ml apple cider vinegar
  • 20 drops essential oil

Preparation:

In a large bowl, combine water, baking soda and apple cider vinegar. It will bubble up quite spectacularly. When it settles, pour into a bottle and add essential oil of your choice. Close and shake well before each use. Four tablespoons is enough per wash.

Walks to Berlin’s landmarks

Share Button

 

20141226_094358

I will be organising walks to Berlin’s landmarks such as bridges, towers, parks, remnants of The Wall, stations, notable buildings old and new, Stolpersteine and other memorials, street art, and anything else that might be of interest, things that we have perhaps rushed by without really noticing, within one walkable area at a time, area by area. My sources will be the series in Tagesspiegel on Berlin’s towers, bridges and parks; the books: Ein Jahrhundert Berliner U-Bahn; Berlins Bahnhöfe gestern, heute, morgen; Geisterbahnhöfe, by Heinz Knobloch, Michael Richter and Götz Thomas Wenzel; Berlin.dk (in Danish), by Ole Blegvad og Rasmus Funder; Die schönsten Berliner Stadtspaziergänge, 101 Berlin – Geheimtipps und Top-Ziele für Entdecker; Mauerweg – Stories from the Berlin Wall Trail, by Paul Scraton and Paul Sullivan; 100 favourite places: http://www.slowtravelberlin.com/100-favourite-places/; Stolpersteine in Berlin – 12 Kietzspaziergänge; and websites such as www.abandoned-berlin.de; www.stolpersteine-berlin.de… this list is by no means exhaustive, and I am sure I will be adding to it from time to time and will also be very grateful for any tips anyone might have.

The walks will be posted as activities in this group on InterNations, and details will be posted here. As I am neither a historian, an architect, nor a tour guide, I will not be holding lectures along the way, so it may be a good idea to read the description of the walk beforehand.

We will of course make pitstops during and after the walks as needed and as opportunity arises.

Language: These are InterNations.org events, so the language is English.

Walk number 3 – memorials and architecture on the edges of Tiergarten

Walk number 2 – from Märkisches Ufer through Luisenstadt to Oberbaumbrücke

Walk number 1 – Charlottenburg.

Four kinds of homemade marshmallow – for the children in the family or the child in you

Share Button

Note that you will need a candy thermometer.

And please handle these recipes with extreme care. You do not have to watch the boiling syrup constantly, but don’t leave the kitchen, and don’t let children do this by themselves.

Also be careful when whipping the syrup after boiling and beware of splattering that might still be very hot.

The marshmallows can be decorated any which way you like, or each person can dip theirs in melted chocolate, or drop them in their coffee or hot chocolate ……

The first ones – plain vanilla – work well in hot chocolate, and the ones with dark chocolate and cinnamon meld nicely on top of a cup of coffee.

Vanilla marshmallows

20 gelatine leaves

2 dl water

400 g sugar

1 vanilla pod

200 g icing sugar

Spread half the icing sugar over the bottom of a shallow dish. This recipe will fill a dish measuring approx. 17 x 29 x 4,5 cm. A surplus is fine as it will coat the sides when you start to cut the marshmallows.

Soak the gelatine leaves in plenty of water

Bring water, sugar and content of the vanilla pod to the boil and let boil gently for at least 20 minutes till it reaches a temperature of 120 C.

Squeeze the water out of the gelatine and add the gelatine to the syrup. Stir till the gelatine has completely dissolved.

Transfer to a deep bowl and whip till the mixture becomes extremely thick and you can almost hear the mixer start to groan.

Pour into the dish – work quickly before it becomes too springy and unmanageable.

Spread the other 100 g icing sugar on top and let cool completely for an hour or two at room temperature. When ready to serve, cut with a knife or scissors.

Next time I’ll add some chili one way or another – how could I forget?

Marshmallows with chocolate and cinnamon

8 gelatine leaves

1 dl water

200 g sugar

50 g icing sugar

50 g cocoa powder

50 g dark chocolate

3/4 tsp ground cinnamon

Soak the gelatine leaves in plenty of water.

Mix icing sugar and cocoa together and spread half of it over the bottom of a shallow dish. This recipe will fill a dish measuring approx. 14 x 293 x 4 cm. A surplus is fine as it will coat the sides when you start to cut the marshmallows.

Finely chop the chocolate.

Boil the water and sugar gently till it reaches a temperature of 120 C.

Squeeze the water out of the gelatine and add the gelatine to the syrup. Stir till the gelatine has completely dissolved.

Transfer to a deep bowl and start whipping. When it starts to thicken, but while the substance is still warm enough, add chocolate and cinnamon and continue whipping till the mixture becomes extremely thick and you can almost hear the mixer start to groan.

Pour into the dish – work quickly before it becomes too springy and unmanageable.

Spread the rest of the icing sugar/cocoa powder mixture on top (a surplus is fine as it will coat the sides when you start to cut the marshmallows) and let cool completely for an hour or two at room temperature.

Marshmallows with white chocolate and dried blueberry powder (or any other kind of dried fruit or berry powder)

Follow the recipe above but use white chocolate instead of dark chocolate, and dried blueberry powder instead of cocola powder, and also add 2 tsp blueberry powder to the mixture instead of the cinnamon.

Marshmallows with licorice, turmeric and chili

As above, but add a fresh red chili, halved lengthwise and deseeded, to the syrup while boiling. Remove the chili before whipping and adding licorice powder and turmeric.

London October 2014

Share Button

Meeting up with my niece, who is currently a zookeeper apprentice at Banham Zoo near Norwich.

(Click on photos to enlarge)

Thursday 16 October: arrivals, some walking, coffee and cakes in Shaftesbury Avenue, and the musical Billy Elliot (a real tearjerker but with some incredible talent, especially the boy who played Billy Elliot, and catchy music by Elton John).

Friday 17 October: London Zoo, Frieze Art Fair (or that was the plan, but the queue was a mile long, so for another time, bring a fast-track ticket), a hands-on cooking lesson in Vietnamese Street Food, at Recipease, and the musical Urinetown – a musical with a social and environmental message. Strongly recommended.

Saturday 18 October: Walkabout, past Tower of London, this time with ceramic poppies, Borough Market,  past The Shard by Renzo Piano, an unsuccessful visit to Nike Town (Christine), The Lion King (Christine), Fair for Contemporary African Art (Helle), Indian restaurant (Masala) in Brick Lane.

A recommendation: If you are in the West End, the Strand area, looking for lunch, Tom’s Deli in the courtyard of Somerset House provides delicious, natural and seasonal food and a nice break from the crowds and the fraffic.

Sunday 19 October: Natural History Museum (with the building by Danish Architects C.F. Møller Architects opened in 2009, in the shape of en eight-story cocoon), and the Tsunami Memorial .

 

 

 

 

 

Small painting by Lars Mikkes for sale

Share Button

Lars Mikkes: Paradise, 30 cm x 25 cm. Contact me for further information.

mikkes

Smagfuldt eller smagsfuldt

Share Button

ENDELIG er et medie begyndt at beskrive mad, der er fuldt af smag, som smagsfuldt, i stedet for smagfuldt, som jo betyder noget helt andet. På samme måde som mad, der ikke smager af noget, selvfølgelig er smagsløst, og ikke (nødvendigvis) smagløst. Og det er selvfølgelig Politiken, der går forrest.

Painting by Jacob Brostrup for sale

Share Button

brostrup

 

‘Monochrome House’, 30 cm x 30 cm. Contact me.

Berlin Art Week 2014

Share Button

Impressions from my trip to Berlin 15 to 22 September

 

Further info on places mentioned:

Positions Berlin http://positions.de/start.html

ABC Art Berlin Contemporary: http://www.artberlincontemporary.com/

Frau Galinou Kocht: http://www.pasta-divina-berlin.de/

Galerienhaus Lindenstrasse 34-35: http://www.galerienhaus.com/

Kimchi Princess: http://www.kimchiprincess.com/

Indonesian Restaurant Tuk Tuk: http://www.tuk-tuk.de/

Good Morning Vietnam: http://www.good-morning-vietnam.de/

Rises Delicacies: http://www.risesdelicacies.com/

Metropol Park: http://www.metropolpark-berlin.de/

Gleisdreieck Park: http://www.gruen-berlin.de/parks-gaerten/park-am-gleisdreieck/

Photos by Florian Albrecht-Schoeck: www.albrecht-schoeck.com

Stolpersteine: http://www.hellemoller.eu/?p=1352

Marinated tuna with capers and tomato

Share Button

(Photo to come)

 

300 g best quality raw tuna, cut into very fine dice

A handful of chopped coriander (or flat-leaf parsley or dill)

1 heaped tablespoon salted capers, squeezed dry and finely chopped

Juice of one lemon

5 tablespoons olive oil

3 large tomatoes, deseeded, drained and diced finely

 

Mix all ingredients except the herbs and the tomato, season with pepper, and salt if necessary.

Cover and leave in fridge for at least an hour.

Mix with the chopped herbs and the tomato “concassé” and serve immediately. Molded with the help of four tian rings and garnished with a sprig or two of dill or coriander looks good. Serve with a dollop of the best wasabi paste you can make/buy.

 

 

 

Det er ikke noget, jeg er stolt af ……

Share Button

….. men jeg bliver nødt til at skrive det ned, for nu skrives der igen om, at pårørende skal passe de syge og ældre mere, for eksempel her: http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE2356546/paaroerende-skal-passe-de-syge-og-aeldre-mere/.

Det risler mig koldt ned af ryggen når jeg læser den slags. I slutningen af 2012 begyndte min mor, som med lidt hjælp af og til havde klaret sig selv i 88 år, at blive mere og mere svækket både fysisk og mentalt. Hvis jeg kunne have spurgt hende, ville hun givet have sagt, at 2013 blev det værste år i hendes liv – måske lige bortset fra det år, min far var syg og døde, cirka 30 år tidligere. Sidste år står i hvert fald stadig som lidt af et ’annus horribilis’ for mig. Heldigvis har jeg en lidt yngre bror som trak sin del af læsset og jeg synes selv, at vi samarbejdede mere end fint, men her på siden taler jeg kun for mig selv. Desuden havde min mor et godt forhold til en usædvanlig sød ung overbo, som også trådte til når han kunne, på trods af ønske om at gøre karriere og mange fritidsaktiviteter.

Min mor er død nu, og jeg vil ikke gå i detaljer om hendes lidelser og ydmygelser – kun at stort set hver dag kom til at handle om hende på den ene eller den anden måde. Først hjælp til mange praktiske ting og kampen for at få hjælp fra kommunen. Min mor tilhørte en generation, der ikke beder om hjælp, og hun var som regel i stand til at tage sig gevaldigt sammen og rent ud sagt lyve for visitator, når denne kom på besøg. Min bror og jeg blev altid bedt om at mindst en af os var tilstede ved møderne, men blev aldrig spurgt om noget som helst og fik aldrig ‘taletid’. Vi havde altid følelsen af, at dér røg endnu en halv fridag til ingen verdens nytte. Når så endelig hjælpen trods alt var på plads, var min mor i mellemtiden blevet dårligere, og så startede kampen for mere hjælp. Derudover blev det i stigende grad nødvendigt, at en af os ustandselig måtte smide alt og haste ud til hende, somme tider flere gange i døgnet. Alt gik op i ‘projekt mor’, og ganske almindelige familiesammenkomster som vi havde været vant til, og set frem til, var der ikke længere tid eller overskud til.

En plejehjemsplads kunne i lang tid ikke komme på tale – kun et par såkaldte ’aflastningsophold’ som til gengæld krævede pakning og udpakning og pakning igen og tilstedeværelse under transport til og fra. Og en masse koodinering, da det var vores job at henholdsvis af- og tilmelde vaskeservice, hjemmehjælp osv. hver gang – kommunen gjorde det ikke. Både min bror og jeg har fuldtidsjob som ingen af os havde til hensigt at opgive og på et tidspunkt løb vi begge tør for ferie- og afspadseringsdage. Dette var man i kommunen ophøjet ligeglade med. Jeg fik ved flere lejligheder at vide, at ’de fleste døtre ville anse det for et privilegium at tage orlov og gå på pension for at få lov til at passe deres mor i hendes sidste år’. En sætning, der stadig kan få mig til at gå i noget nær panik.

For det første er jeg glad for mit arbejde, men ikke for at bo i Danmark, og når jeg om ikke så mange år går på pension bliver det for at flytte ud af landet – IKKE for at skifte ble på en gammel forælder. Det var tydeligt, at jeg i kommunen blev anset for at være verdens værste datter.

Jeg vil også gerne understrege, at det er IKKE hjælp til klatindkøb, eller ledsagelse til lægebesøg fra plejehjem (for sådan er det allerede) jeg opponerer imod. Den slags gør man selvfølgelig gerne. Det er, for bare at nævne et enkelt aspekt af mange, eneansvaret for, at der hele tiden er mad i køleskabet, at det bliver spist, og det, der bliver for gammelt bliver smidt ud, der hurtigt bliver for meget, hvis man som jeg i forvejen har rigeligt at se til med at få sit eget liv til at hænge sammen rent tidsmæssigt.

For det andet har min mor og jeg ikke haft den slags mor/datter-forhold hvor vi bare nød hinandens selskab. Tværtimod har det for mig mest handlet om at være så lidt alene sammen med hende som muligt. Det lyder forfærdeligt, men så er det sagt, og jeg tror ikke på, at jeg er den eneste, der har haft det sådan. Og det kan ikke nytte noget at forvente, at et ’barn’ (i 60’erne) skal opgive et godt job for at pleje en mere og mere fysisk svækket og dement forælder, medmindre begge parter ønsker det.

Hvis plejen ydes modvilligt og af ren ansvars- og pligtfølelse, og ikke af lyst og kærlighed, og modtages fordi det er eneste mulighed, bliver det endnu mere ydmygende for begge parter end det er i forvejen.

Alt dette betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke havde frygtelig ondt af min mor, og min bror og jeg gjorde hvad vi kunne og mere til, syntes vi selv, men det kostede, og på et tidspunkt gik jeg ned med flaget og måtte sygemeldes i fire uger. Det var en kæmpe lettelse ikke at skulle tænke på at skulle på arbejde i den periode (selvom jeg hellere ville have været dér), men der gik jo stadig ikke en eneste dag hvor jeg ikke skulle beskæftige mig med ’projekt mor’ på den ene eller den anden måde. Jeg fyldte 61 sidste år, og måtte for første gang sande, at kræfterne ikke var, hvad de havde været.

Min mor kom på plejehjem i starten af i år, efter hvad der føltes som en lang og sej kamp. Desværre blev det ikke nogen succes. Trods gode rammer – FANTASTISK personale, dejligt værelse, smukke omgivelser – var hun meget bevidst om, at hun blev mere og mere dement, og blev derfor mere og mere frustreret, forpint og fortivlet og ønskede kun at dø, og det ønske blev opfyldt i sidste måned. Jeg føler ikke sorg som sådan – nærmere lettelse over, at hun har fået fred i en alder af 90. Den mor jeg havde, havde jeg forlængst taget afsked med, og de tårer jeg af den ene eller anden grund skulle fælde over hende var forlængst fældet, i hvert fald de fleste af dem, men der går lidt tid, før jeg kan slippe det sidste par års begivenheder, og jeg ville ønske, min mor kunne have været sparet for dem. Og jeg får stadig ondt i maven når jeg hører, læser eller tænker ordene visitator og Gladsaxe Kommune.

Og så vil jeg gerne tilføje et par ord om det med at få lov til at søge om plejehjem. Jeg hørte fra forskellige, at der sådan set ikke er mangel på plejehjem i Danmark. Samtidig fandt vi jo ud af, at det absolut ikke er billigt at bo på plejehjem. Det koster (alt inklusive) hvad der svarer til to folkepensioner (hvilket min mor modtog, og det løb lige rundt). Hvordan kan man synes, at det er billigere med hold af plejere, startende med hjælp til medicintagning tidligt om morgenen og derefter en lind strøm af hjælpere tre-fire gange i døgnet, rengøringshjælp, vaskeservice, levering af mad osv. osv. for slet ikke at tale om de sygemeldinger der uvægerligt følger med, når ‘børn’ i 60’erne forventes, udover at passe deres fuldtidsjob, at stå til rådighed når den gamle bliver tørstig eller skal på toilettet (for det sker jo altid når der IKKE er plejere til stede), eller bliver bange og vækker naboerne ved at råbe om hjælp midt om natten?

Men man kan selvfølgelig sige, at med de krav der stilles til os, bliver 60-70-års-alderen det travleste og mest opslidende årti i vores liv, og dermed sikrer man, at vi ikke selv lever så længe, at vi får brug for plejehjem. Så på lang sigt er det måske alligevel en besparelse.

 

The life of a Danish pensioner in Berlin