Tidligere denne uge havde jeg et par oplevelser som i næsten uhyggelig grad ligner dem, som Kurt Strand fortæller om (‘Krarup, konduite og kontrol’, 18. april), helt ned til de to strækninger, de fandt sted på. Blot var danskernes opførsel her endnu værre:

Billetkontrol i metroen på vej til Københavns Lufthavn. Damen overfor mig rækker kontrolløren hvad hun tydeligvis i god tro tager for at være en billet. Da kontrolløren siger, at det er det ikke, siger damen på engelsk, at det var, hvad der kom ud af maskinen efter at hun havde kommet penge i den. Jeg ved ikke, hvordan en enkeltbillet til metroen ser ud, men jeg plejer at kunne genkende søforklaringer (og dem der kommer med dem), og dette var ikke en af de situationer. Ikke desto mindre: ”PASSPORT!!!” gøede kontrolløren så (Hitlerjugend har ikke eksisteret forgæves), og efter en del scanning og skriblen endte det med en bøde. (Og en højlydt undskyldning fra mig for at Danmark hader udlændinge og at billetkontrollører i de offentlige transportmidler i stigende grad synes at være blevet uddannet til at gøre deres bedste for, at besøgende aldrig kommer tilbage).

Et døgn senere, i toget til Zaventem lufthavn, væltede en lille flok højrøstede danskere ind. Da kontrolløren kom havde de alle mulige mærkværdige forklaringer på, hvorfor ingen af dem havde indløst billet. Som en ekstra bonus komplimenterede de kontrolløren for hendes ”cool hat” og ”monkey suit” (og ignorerede mine protester). Til gengæld fik de et smil fra kontrolløren og et ønske om en god rejse.

Kurt Strand slutter med at spørge, om en af grundene til at vi rejser ud er at blive klogere på andres kutur, vaner og omgangsformer. Det skulle man jo tro, men hvordan hænger det, at flere og flere af os rejser mere og mere (og forventer at kunne opføre os som det passer os og som vi muligvis aldrig ville opføre os her i Danmark), så sammen med at Danmark bliver mere og mere selvfedt og fremmedfjendsk dag for dag.

Danskere slipper godt fra at lufte deres fordomme og sige og skrive ting som i andre lande ville opfattes som uacceptabelt. Dagbladet Informations korrespondent i Washington DC sagde i bedste sendetid om det område hvor hun bor noget i retning af: ja, det er et skønt område. Der bor ikke én sort her, og de eneste spaniere (tror jeg faktisk hun virkelig sagde) er dem der kommer og gør rent og ordner haverne. Jeg havde optaget udsendelsen så jeg så/hørte klippet fire gange i håb om, at spore en eller anden grad af sarkasme i tonefald og/eller alle medvirkendes ansigtsudtryk, men det lykkedes ikke. Det er måske mit problem, men når jeg ikke opfattede det, hvordan skulle eventuelt ikke-danskere så kunne det, for slet ikke at tale om mindreårige danskere? I de fleste andre lande ville det have udløst et ramaskrig – her i Danmark løftedes ikke et øjenbryn.

I ejendommen hvor jeg bor (Rymarksgård) hænger for tiden i alle opgange (og der er mange) et opslag der med mildt sagt racistiske undertoner klager over de “østeuropæere” der roder i vores skrald (det var sjovt nok ikke noget problem, da det var danske hjemløse der gjorde det) og kommer faretruende tæt på vores kældre, dyrebare biler, osv. Lige nu kommer jeg i tanke om, at ophavsmanden har glemt den med, at “østeuropæerne” også læsser alle vore cykler på lastbiler og kører dem til Polen – det må jeg se at få mindet ham om). Opslagene har hængt der længe, mens mine protester omgående bliver fjernet, og ikke én beboer i hele ejendommen bakker mig op. Tværtimod så modtager jeg beskeder både på papir og pr. e-mail med ordlyde som ‘smatso’, ‘det er en skam, vi ikke bor i USA for så kunne vi kalde dig for nigger-lover’, og ‘du er en gal mands værk’.

Eksempler på at Danmark bliver mere og mere formørket og fordomsfuldt er der masser af (de fleste af mine kolleger er udlændinge, så jeg kunne blive ved), og det opfattes tilsyneladende, blandt danskerne altså, som normalt og acceptabelt. Jeg synes det er både beskæmmende og bekymrende.