Tag Archives: fremmedhad

Det ulmende snæversyn og fremmedhad, og de fladpandede fordomme

Share Button

Så kom de også til udtryk i ejendommen hvor jeg bor:

En beboer i Rymarksgård foreslår at der bliver sat lås på skuret med affaldscontainere for at forhindre, at ’østeuropæere’ (?) roder i affaldet. Dette må angiveligt stoppes for at forhindre, at de pludselig står ved bilerne og i opgangene og kældrene.
For det første har jeg aldrig oplevet tegn på, at dette ’roderi’ skulle forekomme, så det er vel begrænset, i hvor høj grad det kan genere os andre. For det andet har jeg svært ved at se, hvordan en lås på affaldsskuret skulle forhindre disse ’østeuroæere’ i at få adgang til bilerne (som efter min mening slet ikke burde tillades i gården) og opgange/kældre.
Når jeg en sjælden gang har overvejet at foreslå lås på affaldsskuret har det været for at forhindre såkaldte etniske danskere fra andre ejendomme i lokalområdet i at benytte Rymarksgårds containere, der i forvejen hurtigt bliver overfyldte. En adfærd som flertallet i Rymarksgård til gengæld ikke synes at have problemer med. (Det skal tilføjes, at dette heller ikke er så stort et praktisk problem længere, da vi tilsyneladende er blevet bedre til at begrænse affaldsmængden så containerne ikke så hurtigt flyder over).
Men hvis en lås på affaldsskuret kan beskytte os mod ’østeuropæere’, hvordan beskytter man sig så mod snobber og xenofober?
Den pågældende beboer kunne med fordel melde sig ind i Dansk Folkeparti og dermed få mulighed for at lufte sine fordomme blandt en endnu større koncentration af ligesindede end den vedkommende åbenbart finder i Rymarksgård.