Først og fremmest selvfedmen og fremmedfjendskheden, som bl.a. kommer til udtryk i den subtile form for ’etnisk udrensning’, der udøves koldt og kynisk.
Måden hvorpå den danske stat af samme grund i tyve år har saboteret Det Europæiske Miljøagenturs tilstedeværelse i Danmark, og gjort det klart for mine ikke-danske kolleger (og dermed også mig), at vi ikke var velkomne, for eksempel ved at nægte at udstede CPR-numre eller tilsvarende til mine kolleger, så de dårligt har kunnet slå en prut her, og alt (bank, telefon, bibliotek, kursustilmeldinger, osv. osv. osv.) derfor har været ti gange mere besværligt for dem, og der har sågar været mange eksempler på læger, der har nægtet at tilse folk, inklusive syge børn, p.g.a. det manglende personnummer. På trods af, at EU ansatte jo har egen syge- og arbejdsløshedsforsikring og derfor ikke ville benytte sig af den slags rettigheder.
Den fjendtlige holdning til alle der ser ’udanske’ ud, ikke taler perfekt og accentfrit dansk, og ikke lige spiser stegt flæsk med persillesovs hver dag kl. 18.00, og at vi danskere mener at vi ikke alene er de bedste i verden – til ALT – vi er de eneste der sådan rigtig tæller og dur.
Ubegribeligt støjende overboer, der tilsyneladende lærer børnene i familien, at det er i orden at spille fodbold indendørs og at det gælder om at trampe så hårdt som muligt i gulvet.
At bo i landet der opfandt begrebet asylnasser, og som tilsyneladende er stolt af det.
De u-landsagtige forhold man bydes når man benytter busserne i København i myldretiden, hvor man bliver proppet ind i alt for få busser og står som sild i en tønde, og halvdelen af tjek-ud standerne ikke virker (sjovt nok virker tjek-ind standerne altid). I hvilket andet land ser man den ene bus efter den anden drøne forbi et af de mest centralt beliggende stoppesteder, enten fordi de er propfulde allerede eller fordi de ikke er i rute.
Den evindelige blæst.
Den elendige betjening de fleste steder og især i forretninger med hårde hvidevarer, som f.eks. Punkt 1.
Den danske holdning om, at alt hvad der står fremme tilhører alle. Danske over- og underboer, der derfor stjæler med arme og ben, så man ikke kan få nogetsomhelst leveret udenfor sin dør på etagen uden at det omgående forsvinder, og derfor heller ikke kan abonnere på f.eks. Årstiderne, Skagenfood, og VinoVenue, hvilket ellers er noget, der letter dagligdagen gevaldigt, når man har fuldtidsjob. Og danske kolleger, der konstant “låner” kaffe, mælk osv. uden nogensinde at erstatte det, de har taget.
Nyhedsoplæsere, især på TV2 News, der taler elendigt dansk og tilsyneladende er fløjtende ligeglade.
Og nu vi er ved fjernsynet: YouSee, der har til formål at gøre det så besværligt og kompliceret som muligt for deres kunder at se fjernsyn, og at de slipper godt fra det. For eksempel at påtvinge os at skulle anskaffe endnu et grimt monstrum i form af ”boxen” for at kunne se de – for mig – mest ”gængse” kanaler.
Danske håndværkere (fra Svanekøkkenet), der dukker op flere dage senere end aftalt for at lave nyt badeværelse, afmonterer toilettet og smider det ud, og derefter ikke viser sig igen i 14 dage. Og lader som om de aldrig før har hørt nogen sige, at det faktisk ikke har været specielt sjovt at leve uden et toilet i to uger. Og sådan kunne man blive ved, indtil de måneder senere langt om længe også gør køkkenet ”færdigt” ved at sætte listen i vinklen mellem bordplade og væg op FØR de sætter tapetet op. For de ved jo godt, at de i den mellemliggende tid har opført sig så elendigt, at man ikke orker at klage over nogen af fejlene og manglerne, fordi man bare aldrig mere skal have hverken dem eller andre danske håndværkere inden for sit hjems fire vægge.
Den ynkelige frugt- og grøntkvalitet i forretningerne.
De så højt besungne danske værdier som mest går ud på retten til at såre minoriteter og håne dem, der mener, at der er noget, det er værd at dø for, bare fordi vi ikke selv synes det.
At bo i en hovedstad der tillader turistbusser at holde i store stimer med motoren kørende i både halve og hele timer – endda lige uden for restauranter med fortovsservering og kontorer hvor folk forsøger at arbejde. Det er hændervridende irriterede at høre på.
At bo i et land hvor statsoverhovedet er født til at være det og af og til udtaler sig på Danmarks vegne selvom vi ikke har haft mulighed for at stemme på hende og hun intet ved om det virkelige liv. Faktisk gør det mig rasende.
At bo i en hovedstad der ikke har nævneværdige regler for gademusikanter, og de få regler der er, bliver ikke håndhævet.
